Forsiden
Juleroser
Pæoner
Praktiske
oplysninger
|
Det naturlige voksested for næsten
alle arter er lys skovbund eller krat i humusholdig
jord med godt dræn.
Helleborus-planter er tørketolerante,
fordi rodnettet på etablerede planter er ret kraftigt, - men
planterne er ikke tørkekunstnere. Selvom kravet til fugtighed varierer
fra art til art, er en luftig, jævnt fugtig vokseplads det foretrukne.
Vinterhårdførheden
er god. Kulde er ikke noget problem, - undtagelsen er H. lividus,
som er frostfølsom - , men
drænet skal være i orden. Ingen Helleborus arter klarer
tæt eller vandlidende jord
ret længe.
Når Helleborus plantes, skal
man huske at planten, afhængig af arten, med årene kan
komme til at fylde 0.5 m i diameter,
og planten fylder mindst lige så meget under,
som over jorden. Grav et ordentligt
hul, og bland omsat kompost og eventuelt lidt
kalk i hullets bundfyld og efterfyldningsjorden.
Pasning indskrænker sig til
at fjerne visne blade i løbet af vinteren eller foråret og
vanding i lange tørre perioder.
Hvis det bliver nødvendigt
at vande er det vigtigt at der gennemvandes så vandet
når ned til rødderne,-
mindst 20 til 30 liter pr kvadratmeter.
Svampeangreb kan forekomme i forbindelse
med fugtigt vejr, - uheldig placering eller
sjatvanding. Angrebet ses som sorte
koncentriske cirkler på bladene, eller
skud/blomster der kollapser og derefter
nærmest tørrer ind.
Det er to forskellige svampearter
der er på spil men behandlingen er den samme.
Bekæmpelse sker ved at bortskære
og brænde de angrebne dele. Hvis svampeangreb
bliver et omfattende problem i haven,
kan man fjerne samtlige blade i efteråret,
så smittetrykket på
de nye blade bliver mindre. (dog ikke fra foetidus, argutifolius
og x sternii..)
Helleborus bestøves af bier
og humlebier når de samler nektar. Frøene modner i juni
og der vil efterhånden dukke
frøplanter op tæt ved eller i moderplanten. Disse bør
pilles op og eventuelt plantes andetsteds,
dels af pladshensyn, dels fordi disse
frøplanter ikke nødvendigvis
er "den ægte vare" selv om moderplanten er det.
Disse spontane frøplanter
giver som regel meget udmærkede planter . De kan
anvendes som bunddække under
buske og man kan udvælge specielt gode eksemplarer
til særlige steder,- mulighederne
er mange,- men man skal huske, at fastholdelse af
en artsbetegnelse eller et sortsnavnen,
dvs blomsterfarve, bladform og væksttype, forudsætter vegetativ
formering, dvs deling.
Bemærk at alle dele af planten
er giftig for planteædende dyr, - altså også for
mennesker, hvis man skulle få
lyst til at spise dem
tilbage til sidens
top |
|